Få mere selvkærlighed og lær at lytte til dig selv
Få mere ro, overskud og indre styrke
Få balance i dine forhold til andre

Kurser
Kurser, uddannelse og 1-1 sessioner med fokus på dig

Husk dig selv

Blog
Inspiration til din sjæls rejse? Se mine blogindlæg...

Foredrag om healing

Integrativ healing

Spirituel vejledning, psykoterapi, healing, meditation og mindfulness. Sessioner og kurser i København, Randers og Aarhus.

Jeg tilbyder 1-1 sessioner i spirituel vejledning, psykoterapi og healing, hvor fokus er på dig, dine aktuelle behov og ønsker og din selvudvikling. Jeg arbejder holistisk og inddrager blandt andet metoder og tilgange fra mindfulness, meditation og eksistentiel psykologi. Metoderne, jeg bruger i min behandling, kan blandt andet lindre stress, angst og depression. Allerede i første session får du via vejledning, healing og terapi mulighed for at begynde at finde mere ro, balance og overskud, hvad enten du har brug for det fysisk, mentalt, følelsesmæssigt eller sjæleligt.

Der kan være mange årsager til, at du vælger at få en session eller indgå i et selvudviklings- og transformationsforløb hos mig.

Måske føler du, at du er kørt lidt skævt af det, som du havde forestillet dig skulle være dit liv, så du har mistet fornemmelsen af retning og mening. Måske har du svært ved at have overblikket og den dybe, sande kontakt til dig selv og føler dig løbet over ende af hverdagens mange krav og evige uro. Måske er der sket noget i dit liv, som gør at du føler trang til at tage dine mønstre, vaner eller eller reaktionsmåder op til revision. Måske har du vanskeligt ved at høre din egen sande stemme, fordi den bliver overdøvet af uendelig, mental snik-snak og indre dialog.

Uanset, hvad årsagen er, kan jeg hjælpe dig med at få mere kontakt med dig selv, din egen styrke og din indre sandhed, så du bliver i stand til at leve et liv, hvor du er mere autentisk, fri, hel og kan træffe sunde beslutninger, fordi du bliver mindre styret af dine følelser og gamle tankemønstre.

I nogle tilfælde vil en enkelt eller få sessioner være nok, men hvis du virkelig vil sætte skub i din selvudvikling og healing, anbefaler jeg, at du vælger et forløb, hvor vi gennem både psykoterapi, healing og spirituel vejledning, kan forløse gamle traumer, sætte lys på dine skygger og give slip på fortidens mønstre og overbevisninger.

Du kan vælge mellem forskellige typer af sessioner, hvis du blot ønsker en enkelt session. Vil du indgå i et forløb, vil jeg typisk inddrage både terapi, spirituel vejledning og healing i de fleste sessioner.

Du kan læse om de forskellige sessioner her.

Du er altid velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen øverst til højre på denne side, via mail eller over telefonen - bedst på hverdage mellem 8-9.

Jeg giver sessioner i København (Gentofte) og over Skype.

Bogudgivelse: Min sjæl ved - afslutninger, begyndelser og mellemlandinger.

Min sjæl ved. Afslutninger, begyndelser og mellemlandinger er en bog til dig, der er på vandring i personlige og spirituelle landskaber. Omkring 150 personlige og alligevel universelle fortællinger om forandring, tab, mod, håb, kærlighed, angst, engle og meget mere. Fortællinger fra min sjæl til din. Fortællinger som du kan spejle dig i, og som du måske kan bruge til at lyse for dig, hvis din vandring til tider føles for uoverskuelig og vanskelig.

Se mere om bogen her

Klik på "se videoer" i billedet til venstre længere oppe på siden, hvis du vil se og høre mig læse nogle af teksterne fra bogen

 

Infoworkshop: Min sjæl ved

Få et varmt og kærligt sjæleboost i efterårsmørket. Kom og hør om uddannelsen som Intuitiv Livsleder og bliv guidet igennem små øvelser og meditationer, som åbner op til kontakten til din sjæls visdom.

Se mere her

Min sjæl ved. Uddannelse som Intuitiv Livsleder i København fra januar 2018.

Se alt om uddannelsen her

Ny eksklusiv, intens og powerfuld uddannelse for dig, der vil dybere med dig selv og forbindes stærkt med din intuition, din kraft, dit lys og din indre visdom.

Min sjæl ved. Og det gør din sjæl også. Den ved, hvem du er, hvor du kommer fra, hvor du er på vej hen, hvordan du overvinder den modstand, du møder i dig selv eller fra din omverden, hvordan du faktisk kan bruge modstanden som din vigtigste allierede, og hvordan du bærer dig ad med at holde hjertet åbent (og fortsat åbne det endnu mere) selv på tidspunkter, hvor det kan føles som om, du udelukkende mødes af hårdhed, modstand, forhindringer og kulde.

Lær at vende underskud til overskud

På denne intensive og transformerende uddannelse vil du vende tilbage til det, din sjæl ved. Du vil dykke ind i det, som altid står til rådighed, når blot du giver mulighed for at lytte, se og mærke det. Du vil få mulighed for nænsomt at skrælle af de lag, du har lagt om hjertet og dit sande jeg, så du glemte, hvem du var, og du vil få rum og plads til at lade det komme til udtryk, som du har skjult eller endnu ikke opdaget om dig selv. Du vil lære, hvordan du vender underskud til overskud, hvordan du ved hjælp af simple teknikker kan lære at lytte til din sjæls guidance og visdom, og du vil lære, hvordan du kan slippe ud af offer-roller og manglende selvkærlighed, så du bliver fri af snærende bånd og er i stand til at være leder i og af dit eget liv.

12 moduler fra januar 2018 til januar 2019:

Step 1 OPEN - Step 2 BREATHE - Step 3 ENERGY - Step 4 LET GO

Step 5 SILENCE - Step 6 SHADES - Step 7 POWER - Step 8 HEART

Step 9 FREEDOM - Step 10 CREATIVITY - Step 11 ESSENCE

Step 12 KNOWING

DU er inviteret, hvis du er klar til at committe dig til kick-ass forandring.

JA, DET LYDER SOM NOGET FOR MIG. JEG VIL VIDE MERE

Hør yogapodcasten #32, hvor jeg er inviteret i studiet af Maria Guldager til en snak om blandt andet sjælens visdom, chokolade, kærlighed, forelskelse, engle og de sprækker, vi kan bruge som genveje til vores dybeste sandhed. Jeg svarer også på, om man kan få byttet sin essens, hvis man ikke er tilfreds med den, man har fået, om jeg lever i det syvende rum og om alle har mulighed for at lytte til det, sjælen ved.

Terapi, spirituel vejledning og healing kan hjælpe dig, hvis du fx:

  • Har svært ved at mærke dig selv
  • Lider af lavt selvværd
  • Føler dig stresset eller ligefrem lider af regulær stress
  • Har fysiske skavanker, der ikke rigtigt vil forsvinde
  • Har problemer i dine relationer eller på dit arbejde
  • Er konstant træt eller omvendt har svært ved at sove eller i det hele taget finde ro i dig selv og din krop
  • Mangler glæde, vitalitet, kraft og overskud
  • Har problemer med angst eller mange bekymringer
  • Har svært ved at sætte grænser
  • Er deprimeret
  • Lider af en eller flere afhængigheder
  • Har svært ved at stå op for dig selv og give udtryk for, hvem du er
  • Sidder fast i tankemønstre, som ikke er støttende for dig
  • Oplever at det er svært at tage de rigtige beslutninger
  • Sidder fast i dumme vaner
  • Har spirituelle udfordringer eller oplevelser, du ikke forstår
  • Er alt for opfarende overfor dine omgivelser
  • Stiller alt for høje krav til dig selv og måske er perfektionistisk, kritisk og dømmende

Uanset om du genkender en eller flere ting fra listen, eller om dine udfordringer er nogle andre, kan jeg give dig den støtte, hjælp, vejledning eller healing der skal til, for at du kan blive en mere autentisk, balanceret, ressourcestærk og centreret udgave af dig selv. I enkelte tilfælde kræver det blot en eller få sessioner, mens det ved større temaer og dybere problematikker, anbefales at indgå i et forløb over noget tid.