Få mere selvkærlighed og lær at lytte til dig selv
Få mere ro, overskud og indre styrke
Få balance i dine forhold til andre

De usynlige bånd

I aften kl. 23. 43 er det fuldmåne.
Her er en fuldmånetekst fra min bog:

De usynlige bånd

Det er fuldmåne og tid til fuldendelse og refleksion.
Den tid, hvor lyset reflekterer mest muligt af det, der ellers er skjult for os. Viser os, hvad vi ikke var i stand til at se. Spejler det, der nu efter endnu en cirkel er fuldbragt, og som vi dermed enten kan bygge videre på i en ny cyklus, eller som vi kan give slip på, fordi det har haft sin tid.

I nat sad jeg længe i skæret fra et enkelt stearinlys og mediterede mig ind i det rum, der altid bringer mig svar, når jeg er i stand til at være vågen. Bad månens sølvhvide lys om støtte til at vise mig, hvilke usynlige bånd der binder mig, og hvilke kræfter der trækker i mig udenfor min opmærksomhed.

I sådan en nat ophører tiden med at eksistere, og jeg sad måske i mange timer, måske kun i få minutter, inden jeg så, hvad jeg havde brug for at se. Hvad der så længe har været mørklagt og alligevel har rumsteret i den yderste udkant af min bevidsthed.

Da jeg så det, kunne jeg give slip. Da båndene blev synlige snore, som afslørede nøjagtigt hvorhenne i mit inderste, de var fæstnet, kunne jeg forsigtigt frigøre mig fra dem og give dem tilbage. De har siddet fæstnet der længe, nogle af de bånd, og i dag mærker jeg sårene bløde en smule fra de steder indeni, der har været allermest skjulte.

Fuldmånen kalder på nænsomhed og omsorg. På at pleje de indre rum, de blødende steder, der alt for længe ikke har fået den dosis lys, luft og kærlighed, som de har brug for til at kunne heles.

I morgen tager jeg ud i en skov og trommer liv i de glemte rum. Men i dag skal stilheden svæve sølvhvidt, hvor der før var mørkt.