Få mere selvkærlighed og lær at lytte til dig selv
Få mere ro, overskud og indre styrke
Få balance i dine forhold til andre
Jane Mejlhede profilfoto
Jane Mejlhede

Her er lidt om mig og min baggrund!

Jeg har arbejdet professionelt med klienter til både terapi, coaching, healing, clairvoyance og spirituel vejledning i 10 år, og jeg har derudover undervist i personlig og spirituel udvikling siden 2009.

Oprindeligt er jeg uddannet Cand. Mag. i dansk, kommunikation og psykologi, hvorefter jeg tog en 1-årig uddannelse med speciale i læreprocesser og narrativitet på seminariet.

Jeg har i perioder arbejdet på specialskoler og -institutioner for børn og unge med forskellige emotionelle, kognitive og sociale udfordringer, blandt andet som underviser i kropsbevidsthed og mindfulness.

Jeg er sidenhen uddannet som psykoterapeut, Akasha Master Healer, Akasha Trainer & Initiator, NLP-træner, Enneagram-træner, HR-coach og clairvoyant. Jeg har derudover deltaget på et væld af kurser, workshops, træninger og uddannelser i både ind- og udland, hvor jeg blandt andet har arbejdet med meditation, tantra, mindfulness, mediumship, energibevidsthed, essensarbejde, hjertebevidsthed, kreativitet, clairvoyance, intuition, skyggearbejde, Voice Dialogue, drømmearbejde, healing, projektioner og nærvær.

Når du kommer til mig som klient eller kursist, vil du altid blive mødt med stor rummelighed og en varm og tillidsfuld atmosfære. Det er vigtigt for mig at sikre, at du føler dig både set og mødt, og at du hurtigt føler dig så tryg, at du kan åbne dig op for netop det, du har behov for. Du vil samtidig opleve, at jeg ikke lader dig “slippe afsted” med søforklaringer og uvedkommende mellemregninger, men holder dig fast og stiller dig spørgsmål også ind i det, som du umiddelbart prøver at undgå. Det er nemlig oftest her, vi finder det, der er væsentligt at arbejde med.

Mine særlige talenter er evnen til at se meget dybt i folk og at kunne stille netop de spørgsmål, som får din egen viden til at træde tydeligere frem. Du kan indstille dig på, at jeg kan være meget direkte, og at jeg også arbejder utraditionelt, hvis det er det, der skal til, for at få dig derhen, hvor du har brug for at komme, men at jeg samtidig altid skaber plads til humoren og et forløsende grin.

Jeg anvender mere min intuition end egentlige metoder og specifikke redskaber i mit arbejde. Det betyder, at du og det, der sker med dig, altid er i fokus, og at jeg hele tiden laver små forandringer og justeringer, så du kan være sikker på at få det maksimale ud af din session eller dit kursus. Det er dog vigtigt at pointere, at jeg ikke kan gøre dit arbejde for dig. Det er kun dig selv, der i sidste ende afgør, om du er villig til at tage de skridt, der skal til, for at du kan opnå den forandring, du stræber efter.

En af mine største passioner i livet er at hjælpe og støtte mennesker til at komme i kontakt med deres højeste Selv, deres sjæl og essens og dermed være med til at sikre, at flere mennesker får den glæde, styrke og frihed, der skal til for, at de kan udfolde deres potentiale og leve det liv, de kom her for at leve.

Jeg har erfaring med Jane som både terapeut i personlige sessioner og som underviser i kursussammenhænge. Og den primære kvalitet jeg føler går igen i alt hvad hun laver er: nærvær. Jane er utrolig nærværende på både det personlige plan med hendes smilende og imødekommende personlighed, men også på et højere mere spirituelt plan hvor hun med sin intuitive tilgang konstant er nærværende i den enkeltes process samt gruppen som helhed. Dette gør at man føler sig utrolig set, mødt og tryg når hun med kærlig hånd guider en helt ud til kanten for hvad man troede var muligt. Jane er utrolig klog på både personlig og spirituel udvikling, men skaber samtidig en meget reel og ligevægtig relation til sine kursister/klienter. Dette gør blandt andet at hun er enormt dygtig til at formidle det abstrakte og flyvske til meget konkrete og jordnære ting som giver en lov til virkelig at anke hendes undevisning/terapi og tage det med sig tilbage til hverdagen.
Kort sagt, vil jeg anbefale Jane til enhver der ønsker at føle sig mere hel, mere i kontakt med sit hjerte og sit højere selv, alle der ønsker dyb transformation og alle der ønsker at være en del af de smukke, nærværende og kærlige rum som Jane skaber i gruppesammenhænge.” C. Eriksen