Få mere selvkærlighed og lær at lytte til dig selv
Få mere ro, overskud og indre styrke
Få balance i dine forhold til andre

Solskin, Gajolpakkevisdom og flugtstrategier

Her i formiddag står solen skarpt ind gennem mine vinduer. Det er så nærende for mig med lyset, som giver mig lyst til at danse, gå en lang tur langs havet og råbe meget højt ude i en skov. Der er noget i lyset, der kalder på frihedstrangen i mig. På at ville folde mig endnu mere ud, stå endnu stærkere i min kerne og på vildskaben.

Men solen gennem vinduerne afslører også med al tydelighed det, der har været barmhjertigt skjult af tunge, vintermørke skyer. Skidtet, støvet og nullermændene… Det, der holder mit vante perspektiv fast og forhindrer mig i at se klart.

Gennem de sidste måneder har jeg lagt system til en større indre oplysningsproces. Det lyder meget smukt og frelst. Det kan jeg så fortælle, at det ikke er. 

For når jeg vælger at bruge ordet “oplysning” i denne sammenhæng, så skal det forstås præcis på samme måde, som solen, der lige nu afslører ikke blot mine meget gråfedtede ruder, men også al støvet i vindueskarme, på borde og reoler, aftryk af våde, beskidte fodspor på parketgulvet og-så-jeg-kan-blive-ved-videre. Og jeg gør ellers så ofte rent…

Så min indre oplysningsproces er ikke køn. Den lægger ikke fingrene imellem. Den viser mig igen og igen, hvad det er, der holder mig fast. Hvad jeg har lukket øjnene for. Hvad jeg har skubbet væk. Hvad jeg har flygtet fra.

Det har betydet et meget råt, nøgent og ærligt møde med mig selv. Hvor jeg bliver ved med at blive konfronteret med gamle mønstre og vaner, som jeg næsten ser som projekteret ud foran mig, ligesom skidtet på ruderne danner mønstre på gulvet. Det er et møde, hvor mine indre flugtstrategier ikke længere kan benyttes, fordi jeg har opdaget, hvor meget jeg lyver for mig selv, når jeg bruger dem. 

Så det er ikke hverken kønt eller smukt. Men på en måde er der alligevel noget i det, som langt overskrider mine forestillinger om, hvad der er smukt. Jeg ser noget, som måske er meget råt, usminket og “grimt”. Men som dermed også er meget mere sandt, kraftfuldt, ærligt og åbent. 

25.- 29. marts holder jeg retreat på Helgenæs, hvor vi netop arbejder med de indre bevidsthedsprocesser, frisættelse af gammel, fastholdende energi, healing og nye indsigter og kraftfulde ressourcer. På dette retreat er der lige nu flere mænd tilmeldte end kvinder, hvilket jeg synes, er en skøn ting, fordi det giver sådan en vidunderlig dynamik på holdet. Der er to ledige pladser tilbage, og den ene er til dig – uanset om du er mand, kvinde eller definerer dig på en helt 3. måde – hvis du føler dig kaldet til at gå et lag dybere og sandere med dig selv.

I aften og i nat er det Maha Shivaratri, den store fejring af Shiva. Det har jeg skrevet et blogindlæg om, som du kan læse her. For mig betyder det, at jeg har planlagt et længere ritual henover aftenen og natten. Det er på en underlig, bagvendt måde også et endeligt farvel til den “pæne” spiritualitet for mig, fordi jeg kan mærke, at den proces, jeg er i, endegyldigt vender ryggen til alle de fine indpakninger, Gajolpakkevisdomsord og sugarcoating, som jeg tidligere har brugt på min vej. Så selvom jeg sidder i nat på min meditationspude med røgelse, stearinlys, blomster, Shiva-statue og chanting, så er det hele i virkeligheden bare et spørgsmål om at sende lyset ud i de dårligst oplyste dele af mig selv.

Har du svært ved at orientere dig i din spirituelle udviklingsproces? Savner du støtte, guidning, sparring og vejledning? Jeg laver flere og flere sessioner med spirituel vejledning over Skype eller Facetime, og det er en stor støtte for de fleste, der fx oplever en intensiv Kundalini-rejsning eller en anden større spirituel udviklings-proces/-krise at have en person ved sin side, som har erfaring med at arbejde med den slags udfordringer både med sig selv, kursister og klienter.