Når du træder ind i mit rum, møder jeg dig præcis, som du er – med alt, hvad du indeholder.
Her kan du føle dig tryg og samtidig blive set og mødt i det, der er levende i dig – med alt det smukke, det sårbare, det stærke, det svære og det, der er i bevægelse.
Jeg har mere end 20 års erfaring i at holde rum for og guide dybe psykologiske og spirituelle transformationsprocesser – både for den enkelte og i grupper.
Mit arbejde forener empati, klarsyn og en evne til at skære ind til benet, så sand heling, forandring og indsigt kan finde sted.
Jeg arbejder i spændingsfeltet mellem psykoterapi, healing og spirituel vejledning – for dig, der søger en helhedsorienteret tilgang til personlig udvikling og sjælelig kontakt.
Måske står du et sted i livet, hvor noget gør ondt.
Hvor du har mistet retning, eller hvor du længes efter forandring, men ikke ved hvordan.
Uanset om du kommer med sorg, stress, relationelle udfordringer eller livskriser – eller bare en stille fornemmelse af, at noget i dig kalder på at blive mødt – er du velkommen her.
For mig handler det ikke (kun) om at fjerne det udfordrende, men om at finde den styrke, visdom og ro, der kan vokse ud af det.
Når noget i dig kalder på forandring, heling og nærvær, er jeg her til at følges med dig - i en proces, hvor sjælens visdom kan komme til udtryk.
"Jane er en sand mester, healer og seer. Du vil ikke fortryde et forløb med hende" Anton
Få plads til sjælen
Jeg tilbyder individuelle sessioner inden for psykoterapi, healing og spirituel fordybelse – altid med nærvær, klarhed og dyb kontakt til krop og sjæl. Sessionerne kan foregå i København N, i Gentofte, online eller i naturen.
Et spirituelt udviklingsforløb, hvor du inviteres til at finde dybere hjem i dig selv og forbinde dig til sjælens visdom. Her mærker vi sammen ind i, hvilke blokeringer og gamle sår, der forhindrer dig i at stå i din reneste sandhed og finder veje til at bringe lys til skyggerne.
I et psykoterapeutisk forløb hos mig, handler det ikke kun om at du skal få det bedre og slippe fx angst, lavt selvværd, depression eller relationelle udfordringer. Det handler om, at støtte dig i at blive mere hel og finde hjem til dig selv – til mere liv, mere nærvær og mere frihed.
I et healingsforløb får du mulighed for at slippe det, der tynger, og åbne for mere lethed, balance og kontakt til din egen livskraft. Healing er dit rum til indre overgivelse, release og plads til at mærke det, der ellers undslipper din bevidsthed. Få ro på krop, hjerte, sjæl og sind.
I naturterapi mødes vi under åben himmel og lader omgivelsernes spejle blive en del af processen. Her kan du mærke, at du selv er en levende del af helheden – uden adskillelse fra det, der omgiver dig – og vi lytter sammen til det glemte sprog, naturen hele tiden hvisker til dig.
Et forløb for kunstnere, der vil skabe fra sjælens dyb og finde ind til den stemme, kunsten kalder frem. Sammen undersøger vi, hvad der står i vejen for at kunsten strømmer uhindret og går på opdagelse i at åbne, blødgøre og skabe kontakt. Sæt det fri, der vil bevæges.
Hvor går du hen med din sorg, når du ikke længere kan bære den? Vi lever i et samfund, hvor vi helst skal være glade og velfungerende og komme hurtigt videre. Men sorg kalder ofte både længe og intensivt. Hos mig får du rum til at være med den uden at skulle fikse den.
Mine retreats og workshopsforener spirituel praksis, healing og fordybelse – for dig, der ønsker transformation i fællesskab.
I løbet af to dage får du mulighed for at se dine mønstre med nye øjne og opdage, hvad der ligger bag. Du får veje til at slippe de gamle strategier, så du kan leve i mere bevidsthed og frihed. Workshoppen giver dig vigtige nøgler til selvindsigt og et liv med mere rummelighed.
På retreatet skaber vi rum for forvandling. Du får støtte til at give slip på gamle mønstre og åbne for mere visdom, (selv)-kærlighed og livskraft. Med healing, meditation og ceremonier bliver du næret i dybden og forbinder dig til den del af dig, som rækker udover personlighedens larm.
En dybdegående uddannelse for dig, der vil din indre transformation og stå renere i dig selv. Her får du både personligt udviklingsarbejde og konkrete redskaber, der kan bruges i dit eget liv og dit arbejdsliv. Du lærer at lede indefra – med nærvær, autenticitet og hjerte.
"Jane er fænomenal til at skabe et trygt, kærligt rum, der inviterer til at være med alt, hvad der er. Nærvær og hjerterum er i højsædet – og jeg ELSKER det. Tak for dig Jane."
"Vælg alt muligt andet/alle mulige andre, hvis du kan nøjes med en halv løsning. Jane er enestående i sit udsyn, empati, viden, intuition og evne til helhed i alle aspekter."
"Jane lyste – i sig selv – og lyste for mig i retninger, som jeg ikke vidste fandtes. Og jeg var glad, når jeg gik, fordi jeg endnu en gang havde oplevet en stor ændring og fået noget med hjem, der varede ved"
Tove
Jeg hedder Jane Mejlhede og har i mere end 20 år arbejdet med terapi, healing og spirituel fordybelse.
Mit virke udspringer af en dyb tillid til, at vi alle rummer en iboende visdom – og at sjælens vej altid viser sig, når vi tør lytte.
Jeg forener psykologisk indsigt, spirituel praksis og et nært kendskab til livets bevægelser, så du kan finde hjem til dig selv med klarhed, ro og styrke.
Jeg tilbyder psykoterapi, healing, spirituel vejledning, retreats og uddannelser i København, Gentofte og hele Danmark,
som forbinder nærvær, bevidsthed, heling og sjælens dybe bevægelse.
Følg med her:
Jeg er medlem af:


Jane Mejlhede – psykoterapi, healing og spirituel vejledning i Gentofte, København og online.
Et sted for ro, fordybelse og sjælelig kontakt.
Copyright Jane Mejlhede © Alle rettigheder forbeholdes