Fuldmåne, afslutning, fuldbyrdelse, helhed

I går havde jeg afslutning på sidste modul af min uddannelse som spirituel coach – Sjælslederuddannelsen. 

Meget symbolsk er det fuldmåne i dag, og derfor guidede jeg i weekenden blandt andet en meditation, som handlede om fuldendelse og fuldbyrdelse, og at gå på opdagelse i hvad der gennem uddannelsens ni måneder har bevæget sig fra mørke til lys og fra forvirring/desorientering til klarhed. 

Senere reflekterede og delte vi med hinanden, hvor stor betydning det har haft, at skabe større og større bevidsthed på mønstre, adfærd, overbevisninger, skygger osv, og hvor overraskende (chokerende) det er at opdage, hvor styrende de ting har været i vores liv.

Vi har selvfølgelig alle en række temaer, hvor vi har en grad af bevidsthed, som betyder, at vi godt er klar over, at der er “noget” her. Det kan være, at jeg ved, at jeg har svært ved at styre min vrede, og at det ind imellem kommer til at gå ud over mine relationer. Eller at jeg ved, at mit selvværd ikke er så godt, som jeg kunne ønske mig.

Men det vi har gjort på uddannelsen er i høj grad, at vi gennem det personlige arbejde, gennem mod, dedikation og sårbarhed har opdaget lange kæder af skygger, blokerende overbevisninger, uhensigtsmæssig adfærd – i mange tilfælde funderet i traumer – og gennem den bevidstgørelse, det indre arbejde og et element af noget større, der også i høj grad har været til stede undervejs, er der sket en enorm transformation og healing af gamle, gamle og dybe sår.

Og gennem den forvandlingsproces er der blevet skabt plads til, at dette “større” kan træde tydeligere igennem. I vores hverdagsbevidsthed og dermed i hele den kropslige, følelsesmæssige, mentale og sjælelige forståelse af, hvem vi er. 

Som skaber af uddannelsen, som underviser og facilitator har jeg ikke kun været vidne til, hvordan alle de processer har foldet sig ud (og til tider viklet sig ind) i mine kursister. Jeg har undervejs været vidne til, hvordan de samme processer har spillet sig ud også i mig. Som endnu en cirkel i en spiral, jeg har været gennem et utal af gange.

Og for mig har det været lige så overraskende, chokerende, opløftende, healende, befriende, tungt og glædesfyldt at tage endnu en tur i cirklen. Opdage hvordan healingen går dybere og dybere, hvordan bevidstheden bliver mere og mere skærpet, hvordan det “større” indtager en mere og mere fremtrædende rolle (til skiftevis uendelig lettelse og rædsel for min personlighedsstruktur). Hvordan enkeltheden i alt (også det komplicerede) træder mere og mere frem.

Månen er fuld. Noget er bragt frem i lyset. Noget er afsluttet og fuldbyrdet. Cirklen er sluttet. I kærlighed.

Om Asatoma Sadgamaya 

Næste holdstart er første weekend i september. Seks weekendmoduler over ni måneder. Se her