Retreat på Samsø

Healing, bevidsthedsarbejde og indre ressourcer


Næste retreats:

6.-10. maj 2026

16.-20. september 2026


Dette retreat afholdes på Mellem-rummet på Samsø over fem intensive dage i maj og september.

Vi arbejder i en mindre gruppe gennem meditation, energiarbejde, ceremonier, naturkontakt og fælles refleksion. Dagene begynder tidligt og fortsætter til ud på aftenen med pauser undervejs.

Formålet er ikke at skabe bestemte oplevelser, men at træde ind i et rum, hvor der er mulighed for at møde egne mønstre, ressourcer og livstemaer mere direkte. Når de får plads og opmærksomhed, kan noget begynde at bevæge sig, og der opstår ofte mere luft til, at de kvaliteter, der allerede findes i os, kan udfolde sig.

Undervejs introduceres du til forskellige former for healing og energiarbejde, som både kan bruges i din egen praksis og i mødet med andre mennesker.


Praktiske redskaber, energiarbejde og meditation

På retreatet bruger vi konkret meditation, healing og forskellige former for energiarbejde. For mange bliver det en første indgang til at mærke og arbejde med bevidsthed på en mere direkte måde.

Samtidig er praksisserne ikke et mål i sig selv. De fungerer som redskaber, der kan åbne op for en dybere kontakt med de ressourcer og den klarhed, som allerede findes i os.

For nogle bliver retreatet et enkeltstående forløb – det skub, der skulle til på det rigtige tidspunkt. Andre vender tilbage gennem mange år og opdager gradvist, at det ikke kun handler om metoderne, men i høj grad om den måde, vi er til stede i livet på.


Hvad kan du med stor sandsynlighed tage med hjem?

  • Mindre overtænkning og mere ro i tankerne
  • Bedre kontakt til kroppen og dine egne grænser
  • Konkrete redskaber til at finde ro i en travl hverdag
  • Klarhed over dine behov og det, der føles rigtigt for dig
  • Større accept af både dine styrker og sårbarheder
  • En dybere forbindelse til dig selv og det omkring dig
  • Viden om energi og healing, som kan bruges i hverdagen
  • En praksis, der kan støtte dig – også når livet udfordrer


Et fælles rum

Mange kommer første gang til retreatet, fordi de længes efter forandring, klarhed eller en dybere kontakt med sig selv.

Men efterhånden som man deltager flere gange, opdager mange, at retreatet også er noget andet. Det er ikke kun et sted, hvor man kommer for at få noget. Det er også et rum, man selv er med til at bære.

Når en gruppe mennesker samles igen og igen med en fælles intention om at stå ærligt med sig selv, opstår der over tid et fællesskab og et felt, hvor processerne kan gå dybere.

Det er en af grundene til, at mange vender tilbage.

Praktisk

Sted: Mellem-rummet Samsø
Datoer:


Vi starter onsdag kl. 11.00 Der er ankomst med færger fra enten Jylland (Hou og Århus https://www.tilsamsoe.dk) eller Sjælland (Kalundborg https://www.samsoelinjen.dk)
Afslutning søndag kl. 11.30 Forbehold for ændringer i forhold til ændrede færgetider.


Du har mulighed for at indlogere dig dagen før retreatstart fra kl. 18.00 for 750,- inkl. morgenmad.


Varighed: 5 dage


Pris

8500,-

Prisen inkluderer:

  • Overnatning i delt værelse (samme køn eller tilmeld jer to sammen)

  • Vegetarisk forplejning

  • Te og kaffe i løbet af dagen

  • Alle sessioner og undervisning

  • Personlig initieringsproces - kontakt til dine indre healingsressourcer

  • Healingsessioner fra erfarne deltagere
  • Individuel feedback til at støtte din proces


Tilkøb for enkeltværelse: 2000,-

Der er mulighed for at bo i glampingtelt, hvis du foretrækker at være tættere på elementerne. Priserne er de samme som for overnatning i huset.


Fratræk indlogering på trippleværelse: 500,-


Al fakturering foregår via Mellem-rummet


Retreatet er en proces, som fortsætter

Det indre arbejde, der foregår på retreatet, stopper ikke, når dagene er slut.

For mange bliver retreatet en måde at træne opmærksomhed på – en praksis, der fortsætter i hverdagen. Ikke kun i de stille eller klare øjeblikke, men også i de steder i livet, der er svære eller ubehagelige.

Over tid opdager mange, at det ikke handler om at blive en bestemt version af sig selv, men om gradvist at løsne identifikationen med de mønstre og historier, der ellers styrer vores liv.

Det kan skabe en større frihed i måden, man møder både sig selv, andre mennesker og livet som helhed.


Hvem retreatet er for

Retreatet henvender sig til mennesker, der ønsker at arbejde seriøst med dybere lag af sig selv og deres liv – ikke som et forbedringsprojekt, men som opdagelse og udfoldelse.

Hvis du er træt af quickfix og overfladespiritualitet, kan dette være det rigtige sted.

Du behøver ikke have erfaring med meditation eller healing, og du behøver ikke tro på noget bestemt. Til gengæld forudsætter retreatet, at du kan tage vare på dig selv undervejs og indgå i en fælles proces. Som udgangspunkt anbefaler jeg, at man er mindst omkring 23–25 år for at deltage.


Retreatet er ikke terapeutisk behandling og egner sig ikke til støtte under akut krise eller ustabil psykiatrisk tilstand. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte mig inden tilmelding.

Retreatet er baseret på meditation, healing og ceremonielt arbejde. Der anvendes ikke psykedeliske stoffer eller andre rusmidler.


Her kan du læse mere om de enkelte dage på retreatet


Portræt, Jane Mejlhede, underviser og healer på Akasha Healing Retreat, Samsø. Nærvær, fordybelse, transformation

“Wauww et ophold… det rykker virkelig! Hvis man har et behov, en trang eller lign. for at arbejde med sig selv, komme tættere på hvem DU er i din kerne eller blot komme i balance, så er dette bare det helt rigtige sted. Jane er ikke blot en fantastisk formidler, men også formidabel til at skabe den nødvendige tillid blandt deltagerne som den nødvendige ramme for at de personlige transformationsprocesser kan udfolde sig.

Det er svært at finde nogen downside ved at deltage, man MÅ bare komme igen.

Så hvis du har sådanne tanker … så tøv ikke .. du vil aldrig fortryde!”

Ole


“Du har med din intuition og positive tilgang til lige mig (og alle de andre på holdet) hjulpet mig dybere ind til mødet med mig selv. Jeg kan derfor kun på varm og kærlig måde anbefale alle uanset hvor man er i livet at prøve dette healingophold med Jane! Det er overvældende, opløftende og frigivende.”

Kærlig hilsen Morten


Du er altid velkommen til at følge med

eller kontakte mig, hvis du har spørgsmål 

Healing- og fordybelsesophold på Samsø med Jane Mejlhede – meditation, energi, ceremonier og bevidsthedsarbejde.

Privatlivspolitik

OK