Forløb for kunstnere

Kunsten som en del af hele livet

I det kunstneriske arbejde kan der være en særlig fortrolighed med at lytte, følge og give plads til noget, man ikke på forhånd ved, hvor vil føre hen. At lade noget tage form uden hele tiden at skulle styre eller forstå det. Men den samme åbenhed er ikke nødvendigvis lige så tilgængelig i resten af livet. Her kan gamle mønstre, bekymringer, konflikter og forestillinger om, hvem vi er, hurtigt tage over.

I mit arbejde med kunstnere er jeg særligt optaget af forbindelsen mellem de to. Hvad sker der, når den åbenhed, man måske kender så godt fra sit kunstneriske arbejde, også får plads i helt almindelige livssituationer? Når man møder en vanskelig relation, en beslutning eller sin egen tvivl med den samme lydhørhed, som man kan have over for et værk, der er ved at tage form?

Det kan ændre noget grundlæggende i måden, vi forholder os til os selv og vores liv på. Ikke fordi kunsten skal bruges som en metode til at løse problemer, men fordi den kan åbne for noget, som ikke er begrænset til det kunstneriske arbejde.

At mødes i det kunstneriske

Jeg har gennem mange år arbejdet med kunstnere fra forskellige fagområder – musikere, forfattere, billedkunstnere, dansere, performere og andre skabende mennesker.

I sessionerne er der også plads til at tale om selve kunsten. Om et værk, et projekt, en kunstnerisk undersøgelse eller noget, der endnu ikke har fundet sin form.

Jeg behøver ikke kende dit kunstneriske fagområde indefra for at kunne gå ind i samtalen med dig. Gennem årene har jeg erfaret, at jeg ofte kan møde kunstnere i det, de er optaget af, stille spørgsmål, der åbner nye perspektiver, og få øje på sammenhænge, som viser sig at være væsentlige for deres arbejde.

For mig er der en nær forbindelse mellem det kunstneriske og det spirituelle. Begge kan åbne for en erfaring af, at noget bevæger sig og kommer til udtryk, uden at vi behøver styre eller forstå det hele. Det er også en del af det nonduale perspektiv, som ligger til grund for mit arbejde: at vi ikke er adskilt fra det liv, vi forsøger at forstå og finde vores vej i.

Vi kan tale om kunsten og det, der sker i den, uden at skulle oversætte det til psykologiske forklaringer. Og vi kan samtidig være nysgerrige på, hvad den erfaring kan åbne for i resten af livet.

Hele livet er velkomment

Et forløb behøver ikke tage udgangspunkt i et kunstnerisk spørgsmål. Du kan komme med stress, angst, svære relationer, tvivl, sorg, økonomiske bekymringer eller noget helt andet, der fylder.

Det personlige, praktiske, relationelle, energetiske, kunstneriske og spirituelle får plads side om side. Vi kan arbejde med helt konkrete problemer og finde nye måder at gribe dem an på, samtidig med at vi undersøger de forestillinger og mønstre, der præger dit forhold til dig selv og verden.

Nogle gange vil kunsten være helt central i vores samtaler. Andre gange fylder den næsten ingenting. Vi behøver ikke på forhånd beslutte, hvad der hører sammen, eller hvor arbejdet skal føre hen.