“Jane er the real deal. Nærværende, groundet, tydelig, dyb, let, autentisk (for mig betyder det hos en underviser, at vedkommende ikke har brug for noget fra sine deltagere … ikke brug for anerkendelse, ros, gråd, særlige gennembrud eller andet). Autentisk er evnen til at stå i det, der er. Som det er. Man kan kun tage kursister så langt og dybt, som man selv har været villig til at gå. Og Jane har med al tydelighed walked her talk. Det mærkes. Og det er det, der skaber det trygge rum, man overgiver sig i. Tak”
Pernille Melsted
Nogle gange kalder sjælen på at gå dybere sammen med andre. Når vi deler et mere kollektivt rum, åbner vi for nye lag af fordybelse, spejling og nærvær, som kan noget andet end de individuelle forløb.
I Rum & Rejser finder du spirituelle retreats, workshops, uddannelser og fælles forløb
i Danmark, hvor vi sammen undersøger, healer, lærer og åbner os for den indre bevægelse, der kalder.
Her er plads til både stilhed og fordybelse, til læring og redskaber, og til de større transformationer, som kun bliver mulige, når vi træder ind i et fælles felt.
Uanset om du kommer for en dag, en weekend eller en længere rejse, vil du blive mødt i en atmosfære af nærvær, autenticitet og respekt for din proces.
Et retreat, hvor vi arbejder dybt og dynamisk med både krop og sind for at skabe balance og større kontakt til sjælen. Processerne er organiske og kraftfulde – vi bevæger os igennem lag af stagneret energi, følelser og bevidsthed, hvor alt får lov til at komme i spil og finde sin vej – alt sammen for at åbne for dybere healing, forløsning og kontakt til dit indre landskab og den, du i virkeligheden er.
Vi åbner for forvandling gennem energiarbejde, bevægelse, indre rejser, transformerende ceremonier og kontakt til det hellige i og omkring dig. Vi skaber rum, hvor du kan slippe gamle mønstre, vække ny vitalitet og stå mere solidt i dig selv.
Hvert Akasha Healing Retreat er en kraftfuld rejse, hvor du kan styrke forbindelsen til din sjæls stemme, træde ud af fortidens bånd og mærke en ny balance og klarhed i dit liv.
Deltager du seks gange og kombinerer det med en anden uddannelse som fx coach, terapeut eller Sjælens Vej – uddannelsen i indre lederskab, kan du blive uddannet og certificeret healer.
Læs mere om Akasha Healing Retreat – en rejse ind i dyb healing og sjælens forvandling, hvor du åbner for lys, kærlighed og indre styrke.
Næste retreats: 6.-10. maj og 16.-20. september 2026 på Mellem-rummet, Samsø
En workshop, hvor vi bruger Enneagrammet som et levende kort over personlighedens mønstre, men også som en dyb spirituel vejviser. Enneagrammet kan vise os, hvordan vi er blevet formet af vores indre strukturer – og hvordan vi kan folde os ud, når vi slipper de begrænsninger, vi bærer med os.
På workshoppen arbejder vi både med forståelse og erfaring. Du vil lære at genkende dine egne strategier, og forstå hvordan de hænger sammen med hele den måde, du opfatter og er i verden på. Gennem nærværende undervisning, små øvelser og dialog åbner vi et felt, hvor du kan se både dig selv og andre med større klarhed og medfølelse. Ofte på en måde, som både kan gøre dig berørt og bringe latter og lettelse frem.
Det er en rejse, hvor Enneagrammet bliver mere end teori – det bliver en spejlende og forvandlende oplevelse, som kan skabe nye indsigter, styrke din autenticitet og give dig mere frihed i dine relationer.
Udforsk Enneagram-workshoppen – to dage med indsigt, klarhed og nærvær, hvor du ser dine mønstre i et nyt og kærligt lys

En dybdegående uddannelse for dig, der ønsker at forbinde din indre udvikling med din ydre virkelighed. Sjælens Vej er en rejse ind gennem dine mønstre, strategier og overbevisninger til sjælen, hvorfra du lærer at stå stærkt, klart og autentisk i dit lederskab – både i dit eget liv og i mødet med andre.
På uddannelsen arbejder vi i dybden med både psykologi, spiritualitet og praksis. Vi folder lagene af personlighed af og åbner for sjælens visdom, så du kan leve med større sandhed, frihed og integritet. Processen er både udfordrende og nænsom – vi arbejder med indsigter, øvelser, meditationer og refleksioner, som hele tiden kan omsættes til konkrete skridt i dit liv.
Sjælens Vej handler ikke om at blive en anden, men om at blive mere dig – at turde møde både styrker og sårbarheder, og lade din sjæls stemme blive en tydeligere del af dit udtryk. Det er en rejse, der kan give dig et stærkere fundament, større kontakt til din indre sandhed og en evne til at træde ind i verden med mere autenticitet, kraft og kærlighed.
Læs mere om Sjælens Vej – uddannelsen i indre lederskab – et forløb for dig, der vil stå stærkt, klart og autentisk i dit indre lederskab.
Næste hold-start forår 2027 København

En uddannelse for dig, der ønsker at arbejde med healing som et levende og bevidstgørende håndværk – forankret i dyb personlig og spirituel udvikling.
På Nordic Akasha lærer du at balancere og heale dit eget energisystem, før du lærer at arbejde med andres. For healing kan kun flyde klart, når du selv står klart.
Uddannelsen bygger bro mellem gammel visdom og moderne forståelse. Vi arbejder med energier, symboler og bevidsthedsfelter fra Akasha Healing-systemet og med inspiration fra blandt andet shamanisme, nordisk mytologi og non-dual filosofi – altid med fokus på helhed, ansvar og indre forankring.
Her er ingen hurtige løsninger eller weekendkurser. Det er en fordybende rejse, hvor du gradvist træder ind i en dybere kontakt med dig selv, dit nærvær og din evne til at være kanal for noget større.
Uddannelsen kan tages som et personligt udviklingsforløb eller som en fuld certificering til Nordic Akasha Master Healer– for dig, der ønsker at bruge healing som en del af dit professionelle virke.
Udforsk Nordic Akasha Healer-uddannelsen – en dyb rejse i healing, bevidsthed og energi, hvor du lærer at stå klart i din kraft og kanal.

Jeg tilbyder også workshops, retreats og foredrag for virksomheder og organisationer. Fokus kan fx være på Enneagrammet, kommunikation, nærvær, lederskab eller stressforebyggelse.
Alle forløb skræddersyes, så de passer til jeres behov – og kombinerer konkrete redskaber med en dybere tilgang til trivsel, autenticitet og samarbejde.
Målet er at skabe rum, hvor både medarbejdere og ledere kan styrke deres klarhed, nærvær og evne til at stå stærkt midt i hverdagens krav.
Kontakt mig via mail eller telefon, hvis du vil vide mere om, hvad jeg kan tilbyde til din organisation.

Jeg udvikler løbende nye måder at skabe rum på – fra korte online-forløb og urban retreats midt i hverdagen til skræddersyede workshops for virksomheder. Fælles for dem alle er, at de skaber et rum, hvor vi kan standse op, lytte indad og styrke kontakten til det, der giver dybere mening.
Skriv dig op til mit nyhedsbrev og følg mig på SoMe, hvis du vil have besked om nye tiltag.
“Endnu engang tusind tak for en virkelig stærk og forløsende oplevelse!
Jeg er fuld af taknemmelighed overfor både mig selv og dig. “Jeg” føles anderledes og mine omgivelser ser lidt anderledes ud. Det er som om min krop pludselig er begyndt at tage del i at opfatte og bearbejde, så mit hoved ikke behøver at arbejde helt så hårdt længere. Det er helt vildt rart! Der er ligesom blevet slået en sprække i muren, og jeg kan pludselig fornemme at fremtiden også rummer en dimension, som er lys og let og fuld af muligheder.”
Anders
“Det her har givet mig tilliden til at jeg altid er og vil blive set af andre. Jeg har fundet min indre, evige kerne, uafhængigt af det jordiske liv. Er du tilstrækkelig voksen og har større behov for udvikling på mange planer. Så tilmeld dig! Jane er personificeringen af næstekærlighed i begrebets allervideste betydning”
Kvinde starten af 30’erne
“Det har givet mig en vilje til at dedikere mig til en daglig praksis i selvkærlighedsbad og endnu engang er jeg blevet mindet om, hvem jeg er under maskerne. En følelse af at vi alle er et. Det er en bevægende, rørende og enkel måde at undersøge sig selv og sin egen spiritualitet på.
Jane er et fantastisk fint menneske. Fuld af liv, leg, bevægelse, humor, alvor og kærlighed. Autentisk i sin undervisning og med en helt fantastisk energi.”
Aya Bruun Herman 51 år
“Kurset ændrede mit syn på og min oplevelse af mange ting. På fem dage havde jeg flere aha-momenter end jeg nærmest har haft hele mit liv. Det var ekstremt effektfuldt at få tid og rum til at gå ind i mig selv og virkelig se på de mønstre, overbevisninger, følelser og impulser jeg lever mit liv med.”
Mand slut 20’erne
Jeg tilbyder spirituelle uddannelser og retreats i København, Lyngby, Gentofte og hele Danmark samt online,
som forbinder nærvær, praksis, heling, bevidsthed og indre transformation

Jane Mejlhede tilbyder retreats, workshops og gruppeforløb inden for healing, enneagram, Akasha og sjælens vej.
Deltag i et nærende rum for fordybelse, indsigt og transformation – på Samsø, i Gentofte og online.