Kurser og uddannelse
med hoved, krop, hjerte og sjæl
Uddan dig som Integrativ Akasha Healer
Healer uddannelse: Integrativ Akasha Healing ved Jane Mejlhede er en spirituel uddannelse. Uddannelsen bygger på gamle visdomstraditioner tilpasset det moderne, vestlige menneske.
Integrativ Akasha Healer uddannelsen er for dig, som vil lære at arbejde med healing og energi på dybt transformerende måder. Du vil først og fremmest lære, hvordan du balancerer og healer dit eget energisystem, og herefter lærer du, hvordan dette arbejde kan overføres til at arbejde med klienter.
I modsætning til mange andre healer uddannelser, er Integrativ Akasha Healer en uddannelse, hvor vi lægger stor vægt på din egen personlige og spirituelle udviklingsproces, og det er derfor ikke en uddannelse, som udbydes online eller kan erhverves på noget, der ligner et weekendkursus. På uddannelsen som Integrativ Akasha Healer, bliver du klædt på til at arbejde med dit eget stof, så du kan stå mest muligt klart og rent i arbejdet med andre mennesker. Uden at dine personlighedsstrukturer er alt for dominerende.
Tilmeld dig næste modul/retreat her
Uddannelsen er opbygget af en række moduler/oplevelsesorienterede retreats, som kombineres med en grunduddannelse og evt. overbygning indenfor personlig udvikling.
Her finder du alt om uddannelsens opbygning
Fundament for uddannelsen
Vi arbejder med elementer fra forskellige spirituelle traditioner, og et primært udgangspunkt er tantrisk filosofi, som er en del af fundamentet til det, der senere blev buddhisme og hinduisme. En simpel måde at sige det på, er at tantraen er den indiske shamanisme, hvor vi oplever alt som en del af en større helhed, og hvor alt dermed er forbundet og i sidste ende ét. Tantrafilosofien giver os dermed en lang række anvisninger og redskaber til, hvordan vi kan åbne op for bevidstheden om, at vi grundlæggende ikke er adskilt.
Integrativ Akasha Healing bygger på Akasha Healing-systemet, som består af 30 grundlæggende healingssymboler/energier, som er blevet kanaliseret af Jack Makani. Disse energier er kanaliseret med det formål at skabe healing, balance og vitalitet samtidig med, at det er medvirkende til at løfte bevidstheden, så personligheden bliver mindre rigid og fastlåst.
Uddannelsen tager udgangspunkt i, at alt er energi, og at det er muligt at flytte og transformere energier. Det langsigtede mål med uddannelsen i Integrativ Akasha Healing er, at du lærer, hvordan du kan bruge denne viden til at arbejde med healing af andre, men for at kunne gøre det, må du altså først lære, hvordan du kan heale dig selv og rense ud i det, som ikke længere er støttende for dig.
For at kunne arbejde professionelt, kompetent og ansvarligt med andre menneskers dybe processer, er det vigtigt, at du får arbejdet intensivt med dig selv, så du opnår den faglige, personlige og spirituelle, dvs. bevidsthedsmæssige udvikling, der skal til, og du vil derfor under hvert modul få mulighed for gratis sessioner af kursister, som er på højere og mere avancerede niveauer.
Uddannelsen er fleksibelt opbygget, sådan at du kan vælge at tage så mange eller få moduler, som du har lyst til, afhængigt af, om du udelukkende vil bruge uddannelsen til din egen udvikling, eller om du vil tage en fuld uddannelse som Integrativ Akasha Master Healer. Alle niveauer deltager på de samme moduler, og du kan derfor frit vælge, hvornår du vil deltage på næste modul. Der undervises i Akasha Healings systemet mange steder rundt omkring i verden, og du kan derfor vælge at tage et eller flere moduler i udlandet hos en anden certificeret Akasha træner, hvis du har lyst til det.