Udtalelser om 1-1-sessioner med Jane Mejlhede
Her finder du al information om, hvad tidligere og nuværende klienter siger om deres udbytte af 1-1-sessioner med Jane Mejlhede
“Jeg var hårdt ramt af overbelastning og stress, da jeg ved et tilfælde støder på Jane Mejlhedes hjemmeside.
Jeg bestiller en tid og får hurtig respons.
Spirituelle værktøjer er en stor del af mit liv og derfor havde jeg brug for hjælp fra en som kunne rumme den del af mig og guide mig videre – det kan Jane.
Ud over at Jane er utrolig imødekommende og behagelig at være i nærheden af, så var det befriende at opleve, hvordan hun hurtigt fandt det rette sted at starte i forhold til at hjælpe mig dér, hvor sagens kerne var.
På en behagelig og anerkendende måde fik hun mig guidet ind til den del af mig selv, som trængte til et kærligt eftersyn.
Jeg følte mig meget tryg og det var en meget nærværende oplevelse.
Jeg gik fra min session hos Jane med en ny følelse af at have fundet hjem til en del af mig selv, som jeg aldrig før havde givet opmærksomhed og kærlighed.
Den hjælp vil helt sikkert være gavnlig i min videre proces og jeg kan sagtens se mig selv vende tilbage en anden gang.
Med de ord kan jeg kun give Jane min bedste anbefaling.”
Randi Vendborg Heisterberg, 44 år.
“Tak for et godt og givende forløb. Det var meget hjertevarmt og tillidsfuldt, flot afstemt mit personlige ståsted på det tidspunkt. Din måde og evne til at se, lytte og fornemme gjorde, at retrætet blev meget fint dosseret og afstemt i forhold til de enkelte temaer. Din spirituelle og terapeutiske tilgang samt dit nærvær, skabte lige netop den tryghed der skulle til, for at jeg kunne åbne mig, så jeg kan komme videre i min personlige udvikling. Tak for dit kæmpe forarbejde og den du er.”
Max
“Da jeg opsøgte Jane, var jeg kørt lidt fast. Jeg havde på fornemmelsen, at der var noget, der var skjult for mig, noget jeg ikke kunne og turde se. Jane mødte mig der, hvor jeg var, hun støttede og gav mig modet til at afsøge nogle af de steder i mit sind, som jeg havde lukket til. Jane udfordrede mig, hun brugte humor (hvor befriende at le midt i alt det alvorlige), og hun provokerede (ofte også med et glimt i øjet) – lige tilpas til, jeg at kunne flytte mig og blive mere hel – og glad. Kommer jeg til at stå stille og sidde fast igen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg er forandret og er blevet temmelig hooked på det med at flytte mig, stille spørgsmål, ikke tage noget for givet, at se det positive i forandringen, i udviklingen.
Jeg var glad, når jeg kom, og glad når jeg gik. Glad når jeg kom, fordi jeg vidste, at jeg kunne komme videre med det, det kaldte på at blive gjort noget ved. Jane lyste – i sig selv – og lyste for mig i retninger, som jeg ikke vidste fandtes. Og jeg var glad, når jeg gik, fordi jeg endnu en gang havde oplevet en stor ændring og fået noget med hjem, der varede ved.
Sammen med Jane har jeg grint og grædt, jeg har undret mig og flyttet mig, jeg har glædet mig, jeg har samlet mod, og jeg har givet slip. Jane har en evne til at være til stede og fylde lige tilpas meget, og hun var der som en urokkelig støtte, så jeg fik troen på, at jeg sagtens kunne det, som jeg var i gang med. Ved Janes hjælp fik jeg udfoldet sider af mig selv, som jeg ikke vidste, jeg havde, jeg fik simpelthen lært mig selv bedre at kende – både skyggesiderne og solskinssiderne. Det har været en spændende og dejlig proces.”
Mange kærlige hilsner Tove
“Har fået den vildeste og mest fantastiske og transformerende healing hos Jane Mejlhede.
Jeg har prøvet en del healing, men aldrig noget lignende!!
Virkelig!!
Jane er kanal for en ekstremt kraftig og intelligent energi, og jeg har også efterfølgende følt en meget kraftig transformeringsproces af gamle traumer! Min dybeste anbefaling!! Prøv det!!!”Kristian Thorsager
“Jeg følte mig meget vel modtaget af Jane; faktisk var det lidt som at komme “hjem” da jeg besøgte hende. Jeg oplevede Jane som en uformel, venlig og meget behagelig kvinde. Det er naturligvis en meget anderledes oplevelse at føle sig ‘set’ af et helt fremmed menneske, men på den anden side: Jane ramte så godt plet med mange ting som jeg egentlig kun var klar over på et mere ubevidst plan, at jeg gik derfra med en murrende, men positiv følelse af at have fået slået hovedet på sømmet, godt og grundigt.”
Bille Borck
“Jeg har erfaring med Jane som både terapeut i personlige sessioner og som underviser i kursussammenhænge. Og den primære kvalitet jeg føler går igen i alt hvad hun laver er: nærvær. Jane er utrolig nærværende på både det personlige plan med hendes smilende og imødekommende personlighed, men også på et højere mere spirituelt plan hvor hun med sin intuitive tilgang konstant er nærværende i den enkeltes process samt gruppen som helhed. Dette gør at man føler sig utrolig set, mødt og tryg når hun med kærlig hånd guider en helt ud til kanten for hvad man troede var muligt. Jane er utrolig klog på både personlig og spirituel udvikling, men skaber samtidig en meget reel og ligevægtig relation til sine kursister/klienter. Dette gør blandt andet at hun er enormt dygtig til at formidle det abstrakte og flyvske til meget konkrete og jordnære ting som giver en lov til virkelig at anke hendes undevisning/terapi og tage det med sig tilbage til hverdagen.
Kort sagt, vil jeg anbefale Jane til enhver der ønsker at føle sig mere hel, mere i kontakt med sit hjerte og sit højere selv, alle der ønsker dyb transformation og alle der ønsker at være en del af de smukke, nærværende og kærlige rum som Jane skaber i gruppesamnenhænge. Det er i hvert fald det hun har givet mig.”
Kvinde 24 år
“Kære Jane.
Dine menneskelige egenskaber og kompetencer er enorme, og du sætter gerne dig selv i spil. Din faglighed er bred og dyb, og jeg sætter stor pris på din grundlæggende tilgang til mennesker (og mig) og behandlingen af vores skævheder/traumer. Tak for din brug af menneskelige og faglige kompetencer på mig.
Tak for at vise mig din vej ind i spiritualiteten og tak for at lede mig i det tempo.
Tak for at rumme mig. Tak for at udfordre mig. Tak for din omsorg. Tak for at guide. Tak for din tålmodighed og overbærenhed.”
Mand, start 50’erne
“Kære Jane. Jeg har brug for at sige et kæmpe stort TAK til dig for de sessioner, jeg har haft hos dig indtil videre!! Det har virkelig sat gang i en masse gode ting i mig, og du har virkelig en evne til at se mig som det menneske jeg er, og på allerfineste måde støtte op omkring min udvikling. Så af hjertet tak for det! Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var meningen, at jeg skulle finde dig, og det ville jeg blot tilkendegive overfor dig.”
Kvinde slut 30’erne
“Det var lidt ved et tilfælde at jeg fandt frem til Janes hjemmeside og læste her en artikel, som på få linjer favnede alle de følelser som jeg tidligere havde haft så vanskeligt ved at sætte ord på.
Jeg var derfor slet ikke i tvivl om at jeg skulle starte et forløb hos Jane. Og det er det bedste jeg længe har gjort for mig selv! Fra allerførste møde har jeg følt mig i trygge hænder og jeg går opløftet derfra hver gang. Jane rummer, støtter, skubber, lytter og sørger altid for at give mig noget nyt at tænke over.”
Mette 45 år
“Tusind tak for din hjælp – du drømmer ikke om hvor glad jeg er for, at gå i terapi hos dig. Du får i den grad hjulpet mig godt på vej videre her i livet.”
Malene