
Husk din sjæl
...og få mere liv i livet

Lev dit liv fra sjælens visdom, styrke og autencitet – og lær at kommunikere med/coache andre herfra.
Næste holdstart september 2022. Spar 6000,- ved tilmelding senest 15. juli.
Ni måneder og seks transformerende weekendmoduler, som lærer dig at skelne mellem dine vanemæssige og tillærte adfærdsmønstre, og det som i virkeligheden er dig.
Hvis du allerede tidligere har arbejdet med mig, kan du gå direkte til tilmelding her
Ønsker du at betale i rater, skal du tilmelde dig via mail og oplyse, hvilken form for ratebetaling, du ønsker (se halvvejs nede på denne side for ratebetalingsmuligheder) Tilmeld dig via mail her
Sjælslederuddannelsen er en spirituel coach uddannelse, og her er din mulighed for at komme til at lære, hvordan du bærer dig ad med at støtte både dig selv og andre i processen med at finde længere ind til sjælen. Når vi lever fra vores sjæl, essens, kerne eller hvad vi nu foretrækker at kalde det, er vi nemlig langt mere i stand til at leve et tilfredsstillende, helt og meningsfuldt liv.
“I løbet af forløbet er jeg gået fra at være afskåret fra min krop og følelser til at kunne komme i kontakt og være igang med at integrere en helt ny opfattelse af mig selv. Det har givet så meget ro, styrke, glæde, mod, kærlighed og omsorg, og jeg er blevet meget mere empatisk med mig selv, og jeg kan møde mine mønstre og gamle forsvarsmekanismer med så stor kærlig og nærvær og empati”
Når vi lever (mere) fra vores sjæl, bliver vi autentiske, nærværende, (selv-)kærlige, kraftfulde og balancerede udgaver af os selv. Det betyder, at vi får nemmere ved at tage beslutninger, stå ved os selv, sætte grænser, sige ja og nej, lytte til vores egne behov, være tydelig i vores kommunikation, være i sunde og nærende relationer og omgivelser, have forståelse og rummelighed for andre, undgå eller minimere stress, angst, depression og andre overbelastninger, handle på det der er nødvendigt og meget, meget mere.
Du kommer til at lære en masse forskellige teknikker, øvelser og metodiske tilgange, der giver dig en grundlæggende forståelse for og personlig erfaring med, hvordan vi udvikler os som mennesker – både på et personligt og spirituelt plan. Og hvordan du kan bruge den viden til at støtte og skabe forandringsprocesser hos dig selv og i andre.
Sjælslederuddannelsen er for dig
Som mærker et træk henimod at arbejde med dybe forandringsprocesser, som leder til større kontakt med indre visdom, styrke, kærlighed, frihed og ro. En kontakt som medfører, at livet bliver levet mere og mere indefra og ud, fremfor gennem de bevidste og især ubevidste forestillinger vi har om, hvem vi er, og hvordan vi skal leve.
For dig, der allerede arbejder med kommunikation, ledelse, undervisning, behandling, salg, kropsterapi, healing, pædagogik eller andet, der har med mennesker at gøre, eller for dig, som gerne vil det. Og for dig, som “bare” mærker din sjæl kalde.
For dig, der har fået nok af overflade, hurtige og lidt for smarte løsninger, og som har lyst til at folde mere af det ud, som ligger bagved alle de tillærte, vanemæssige mønstre, du identificerer dig med.
Book din 30 minutters gratis afklarings- optagelsessamtale nu. Du kan vælge at komme til min klinik på Købmagergade, i Grønnegårdsklinikken på Stevnsgade eller at vi holder mødet online.
Book din afklarings- optagelsessamtale her
Du kan også kontakte mig via mail eller telefon, hvis du har spørgsmål, eller har brug for en afklarende snak.
“Jeg startede uddannelsen da jeg i sin tid havde et dybt ønske om, at bruge mit liv på noget andet. Jeg gik fra fast face, KPIér, omsætning og deadline på deadline til ønsket om, at arbejde med mennesker og deres ønsker for livet.
Der er masser af teori på uddannelsen, lærdom og praktiske øvelser, som alt sammen er med til at forme os. Som for mig var en enormt vigtig del. Jeg ønskede at blive dygtig. Jeg havde ikke forudset, hvor meget uddannelsen ville flytte mig som menneske. At læringen jeg får, rykker mig så meget personligt. At mit sind og mine perspektiver åbner sig konstant.
Med læringen vi får, de mennesker jeg lærer med og øver mig sideløbende selv og ikke mindst de intense weekend moduler uddannelsen indeholder. De weekend moduler er så fantastiske da de er enormt intense så læringen får lov at forplante sig, samtidig med at den får ro til at komme til os.
Jane er en fantastisk lærer. Hun ser lige igennem mig, caller mit bullshit og lærer mig, hvordan jeg kærligt lærer alt det, jeg har brug for at lære under mit helt eget ansvar. Jeg er vild med den, og det jeg lærer af det.
Jeg bliver mere og mere vild med mig selv, som jeg lærer undervejs også.
Varmeste anbefaling herfra.
Tak Jane – for dig.“
Christina Pedersen
Sjælslederuddannelsens opbygning:
Embodiment: På alle moduler kommer du til at arbejde med dig selv og din egen proces som fundamentet for at være i stand til at arbejde med andre. Du skal altså først selv opleve alle de metoder og teknikker, som du kan bruge til at guide andre med.
Modul 1 – Fundament, tryghed og balance
På dette modul får du, udover en grundig introduktion til de grundlæggende præmisser, indblik i hvor meget og hvordan dine sanser og dit nervesystem har betydning for dit liv. Du kommer til at lære, hvordan du skaber tryghed for både dig selv og andre, som fundament i enhver form for kommunikations- og transformationsproces. Du kommer til at arbejde med at lande i kroppen, med åndedrættet og med nærvær.
Modul 2 – Nærvær, åbenhed og bevidsthed
På dette modul lærer du om sprog og kommunikation. Det handler om at lære, hvordan du lytter med nærvær, hvordan du stiller de rigtige spørgsmål, hvordan du kan rette bevidstheden mod det, der ikke bliver sagt, det der er svært at udtrykke med ord, og det der eksisterer som ordløse erkendelser.
Modul 3 – Selvomsorg, empati og healing af relationelle mønstre
På dette modul lærer du den overordnede og simple model, du kan bruge som kompas i alle coachingsessioner. Du lærer desuden, hvordan du kan udvikle din empati, indlevelsesevne, rummelighed og accept både i forhold til dig selv og til andre, du kommer til at arbejde med, hvordan du kan heale gamle relationelle sår og traumer.
Modul 4 – Indsigt, transformation og frihed
På dette modul lærer du om strategier og overbevisninger, og hvordan du kan arbejde med modstand som en velkommen allieret. Du kommer til at lære at arbejde med at blødgøre og ændre de strategier og overbevisninger, der ikke er hensigtsmæssige, og du vil lære forskellige metoder til, hvordan du kan transformere de mønstre, som ikke længere er støttende.
Modul 5 – Intuition, mening og klarhed
På dette modul lærer du at afklare dine værdier. Du kommer til at arbejde med at bruge din intuition og indre visdom, og hvordan du bærer dig ad med at skelne mellem din sjæl og din personlig. Du kommer også til at lære, hvordan du kan bruge din indre visdom til at sætte meningsfulde mål, der fører til det, du dybest set længes efter.
Modul 6 – Udvikling, skyggearbejde og perspektiv
På dette modul lærer du om udviklingen af identitetsniveauer, skygger og projektioner samt hvordan du kan blive ved med at stå centreret og være i kontakt med ro, selv når alt andet kan virke kaotisk og uoverskueligt. Og så er der certificeringen, som afsluttes med udlevering diplom, et kig mod fremtiden og en lille fejring.
Onlinemodulerne – Viden, opsamling og kompetence
På disse aftener får du et mere vidensbaseret oplæg, som ligger i tråd med det, vi aktuelt arbejder med på weekendmodulerne. Her kan du, ligesom på weekendmodulerne, også få mulighed for at stille opklarende spørgsmål og få samlet op på løse ender.
Se mere om de enkelte moduler her
“Jeg har lige afsluttet modul 4 på Jane Mejlhedes spirituelle coachuddannelse og jeg må sige at uddannelsen bliver mere og mere spændende og givende. Jeg valgte at hoppe med på denne uddannelse meget impulsivt, da jeg syntes, at jeg godt kunne bruge nogle flere værktøjer til mit nuværende virke, hvor jeg også sidder med sårbare klienter.
Jane er som underviser en sød, sjov og en meget humoristisk personlighed. Hun har fokus på den enkelte og der er altid god tid til at fordybe sig. Jane er god til at formidle sine budskaber og hun har samlet det bedste fra flere spændende uddannelser, hvilket gør denne uddannelse meget interessant. Hun ved hvad hun taler om og så er hun god til at mærke hvor hendes kursister er henne på dagen. Det, samt hendes rolige væsen gør, at man som kursist føler sig i trygge hænder.
Holdet er sammensat af meget forskellige personligheder samt alder. Vi er hvert vores sted på livets rejse, og vil bruge uddannelsen på hver vores måde. Forskellighederne oplever jeg personligt som en meget positiv oplevelse, specielt jo mere jeg lære mine medkursister at kende, med det de hver især står for. Jeg er taknemmelig for at have mødt disse mennesker som tør vise deres sårbarhed. Så dejligt at være en del af…
Vi er nu over halvvejs og jeg har allerede fået flere fantastiske værktøjer, som jeg bruger i hverdagen. Det giver mig mere tryghed i at sidde med klienter, så.. tak til Jane.
Jeg kan kun anbefale denne uddannelse uanset om du bare er på din egen personlige rejse eller om du vil bruge den professionelt.”
Charlotte Anglov
Det her får du ud af at deltage på Sjælslederuddannelsen
- En grundlæggende viden om personlighedens opbygning og forskellige psykologiske mekanismer, som bidrager til enten vækst eller stagnation af udvikling.
- En lang række fundamentale forandringsværktøjer og øvelser, som du kan bruge både i forbindelse med din egen og dine klienters personlige udvikling.
- Indsigt i vores nervesystems opbygning, hvor stor indflydelse det har på vores krop og sind, og hvordan du kan bruge denne viden som en vigtig nøgle, både når du arbejder med dig selv og med andre.
- Gennemgang af vejrtrækningens betydning for forskellige funktioner fx at regulere nervesystemet, at skabe mere energi og fokus, at skabe kontakt til essensen mm.
- Forståelse for, hvordan vores kommunikation er organiseret og dermed påvirker, hvordan vi opfatter verden – og hvordan vi kan ændre kommunikationen for at skabe varige og positive forandringer.
- Viden om, hvordan du kan bruge dit kendskab til Enneagrammet som forskellige perspektiver at betragte verden gennem, og hvordan det påvirker blandt andet motivation, værdier, kommunikationsmåde, overbevisninger og personlige temaer.
- Klarhed over dine værdier og de overbevisninger, der styrer dit liv i både positiv og negativ retning samt mulighed for at ændre dem til nogle, der er mere støttende.
- Mere kontakt til det, som er din sande essens, fremfor det du bevidst eller ubevidst tror eller forestiller dig, du er.
- Et solidt fagligt og menneskeligt fundament til at arbejde professionelt med klienter.
Book din 30 minutters gratis afklarings- optagelsessamtale nu. Du kan vælge at komme til min klinik på Købmagergade, i Grønnegårdsklinikken på Stevnsgade eller at vi holder mødet online.
Book din afklarings- optagelsessamtale her
Hvis du allerede tidligere har arbejdet med mig, kan du gå direkte til tilmelding her
Ønsker du at betale i rater, skal du tilmelde dig via mail og oplyse, hvilken form for ratebetaling, du ønsker (se halvvejs nede på denne side for ratebetalingsmuligheder) Tilmeld dig via mail her
Du kan også kontakte mig via mail eller telefon, hvis du har spørgsmål, eller har brug for en afklarende snak.
Det her får du oveni:
- Optagelsessamtale 30 min. på telefon, online eller fysisk
- Indledende 60 minutters 1-1 samtale online eller hos mig, hvor vi sammen afklarer, hvor du er, og hvad du gerne vil have ud af at deltage – fagligt, personligt og spirituelt.
- Skriftligt undervisningsmateriale med teori, baggrund og sammenfatninger samt alle øvelser og teknikker beskrevet og gennemgået i trin-for-trin opskrifter, som gør det nemt at gå til.
- Eksklusivt materiale, hvor jeg gennemgår Enneagrammet og de ni personlighedstyper
- 10 % rabat på alle sessioner hos mig undervejs i forløbet
- Litteraturliste til dig, der har lyst til at gå mere i dybden med specifikke områder
- Certificering på sidste modul med udgangspunkt i en skriftlig og en praktisk prøve. Certificeringen er frivillig
- Mulighed for at bruge uddannelsen som en del af din uddannelse som Integrativ Akasha Healer
- På alle moduler deltager desuden en eller flere assistenter, som er uddannet af mig, og som du kan få personlig coaching af i pauserne eller om aftenen på weekendmodulerne. Denne coaching er inkluderet i din kursusbetaling.
Uddannelsen inkluderer:
- Seks weekendmoduler fredag-søndag fra september 2022 til maj 2023
- Fem onlinemoduler på mandag aftener
- Øvegrupper, hvor du træner dine nye kompetencer med dine medkursister
“Jane er ærlig, rolig og enorm kærlig. Det er no-bullshit på den tryggeste måde. Hun giver så meget! Jane er et af de skarpeste og mest empatiske mennesker og lærere jeg nogen sinde har mødt. She knows!”
Jamie
“Jeg er rigtig glad for at deltage i uddannelsen. Den har givet så meget mening for mig. Pludselig fik jeg den teori og forståelse jeg ikke vidste, jeg manglede. Jeg har nydt weekenderne i København. Det er så dejligt at være i et trygt og holdt rum og vide, at du kommer ikke derfra uden, at der er taget hånd om dig og din proces. Jeg elsker den måde Jane arbejder/underviser på. Altid tid til snak, faglig fordybelse og til at fange os lige der, hvor vi er. Jeg kan kun anbefale dig at deltage. Det er en rigtig god oplevelse med et dejligt hold af skønne mennesker og under Janes kyndige hånd og øje. Hvis du lægger energien og kraften i det, er det en rigtig flot udviklingsrejse, hvor du kan komme virkeligt langt og dybt.“
Bodil Berg
Sjælslederuddannelsen – sådan her foregår det:
- Seks weekendmoduler fredage 14.00-21.00, lørdage 9.30-17.30, søndage 9.30-16.00
- Fem onlinemoduler på mandag aftener kl. 19.00-21.30
- Weekendmoduler i 2022: 2.-4. september 30. september-2. oktober og 11.-13. november
- Weekendmoduler i 2023: 6.-8. januar, 24.-26. marts og 5.-7. maj
- Datoer for onlinemoduler: 19. september, 24. oktober, 5. december, 27. februar og 17. april.
- Du deltager i øvegrupper undervejs mellem modulerne
- Uddannelsen svarer til 120 timer inkl. forberedelse, øvegrupper og egenterapi/coaching
- Certificering er frivillig og foregår i forbindelse med sidste modul
- Undervisningen foregår i de skønne lokaler hos Center for Indre respons på Købmagergade 55 – næsten lige overfor Rundetårn.
- Der er mulighed for at medbringe mad til pauserne hjemmefra eller købe i de omkringliggende butikker/caféer
- Der er deltagere fra Jylland på denne uddannelse, og det vil derfor være muligt at arrangere samkørsel.
Jane Mejlhede, stifter af og underviser på Sjælslederuddannelsen:
Jane Mejlhede er spirituel lærer, psykoterapeut (medlem af Foreningen af Danske Psykoterapeuter), Akasha Master Healer, Trainer & Initiator samt NLP og Enneagram Master Trainer. Hun er en erfaren underviser og leder af gruppeprocesser, og hun har siden 2005 arbejdet med både grupper og enkeltindivider, hvor det primære fokus altid har været at facilitere udviklingsprocesser, som forbinder hver enkelt dybere til sjælen. Jane er oprindeligt uddannet cand. mag. i dansk og kommunikation og har desuden taget en lang række efteruddannelser og kurser indenfor psykologi, personlig udvikling og spiritualitet. Forfatter til bogen: Min sjæl ved.
Hun er kendt for sin meget empatiske og samtidig klare og kontante “no-bullshit” tilgang til tingene. Hun lægger vægt på, at alle bliver mødt og set, og at der er en lethed og humor til stede også i det, der kan være svært og tungt.
“Jane er en vanvittig skarp og kærlig underviser og lærer. Hun skaber et rum, der er enormt trygt, så der er plads til alle de forskellige processer, personligheder og energier.”
Kvinde i starten af 30erne
“Jane er et fantastisk fint menneske. Fuld af liv, leg, bevægelse, humor, alvor og kærlighed. Autentisk i sin undervisning og med en helt fantastisk energi.”
Aya Bruun Herman 51 år
Din investering 39.000,- frem til 15. juli inkluderer:
Se alt vedrørende betaling her
- Afklarings- optagelsessamtale 30 minutter (obligatorisk)
- 1 stk. 60 minutter session med Jane inden uddannelsesstart (online eller offline efter dit ønske)
- seks weekendmoduler (fredag, lørdag og søndag) med live-undervisning
- fem onlinemoduler a 2 1/2 time
- gennemarbejdet undervisningsmateriale med teori, metode samt trin-for-trin beskrivelser af alle øvelser
- videomateriale med gennemgang af Enneagrammet og de ni personlighedstyper
- gratis coaching/støtte/vejledning af assistent på weekendmodulerne
- 10% på alle sessioner med Jane i de ni måneder uddannelsen varer samt afsluttende prøve og certificering (frivillig).
Fra 16. juli er den fulde pris på 45.000,- gældende.
Book din 30 minutters gratis afklarings- optagelsessamtale nu. Du kan vælge at komme til min klinik på Købmagergade, i Grønnegårdsklinikken i Stevnsgade eller at vi holder mødet online.
Book din afklarings- optagelsessamtale her
Du kan også kontakte mig via mail eller telefon, hvis du har spørgsmål, eller har brug for en afklarende snak.
Coaching og spiritualitet – hvordan hænger det sammen?
Umiddelbart kan det måske virke som om, at coaching og spiritualitet er to uforenelige størrelser. Derfor får du lige en ultrakort uddybning her:
Coaching betyder i den her sammenhæng simpelthen, at du får en masse metoder, teknikker, øvelser osv, som sætter dig i stand til at guide (coache, lede, facilitere, kommunikere med…) dig selv og andre gennem udviklingsprocesser.
Spiritualitet betyder i den her sammenhæng, at udgangspunktet hele tiden er at søge ind bag personlighedens mønstre, vaner, overbevisninger og strategier for at finde længere ind i det, der er mere sandt.
Uddannelsen handler altså om, hvordan du kan leve dit liv (og guide/coache/kommunikere med andre) fra et dybere, sandere og mere autentisk lag i dig selv end din personlighed. Vi kan kalde det lag for din sjæl.
“Hos Jane oplever jeg finfølelse, kreativitet, energi og humor. Jeg ved at du ser os alle, og jeg ved at du på din fine måde holder hånden under os alle”
Tove Knudsen
“Hele tiden føler du dig set, rummet, hørt af Jane, der både kan være blid og venlig, men også direkte og med falkeblik ser, hvad drejer det her sig om, og kan vende det om, spejle det, rumme det og hjælpe dig igennem. Fællesskabet er hele tiden nærværende og støttende. Det er en kæmpe oplevelse, og du kommer hjem stærkere, afklaret, klar til at se dig selv og dit liv i et nyt lys. Hele dig med alle sider.”
Kvinde
Uddannelsen er ikke:
- Et kvikfix-program
- Et sted hvor vi bruger det spirituelle til at by-passe grounding og den personlige udvikling
- Betinget af nogen form for religion eller trosretning.
Certificering:
For at blive certificeret skal du, udover at deltage aktivt på weekendmodulerne og på onlinemodulerne (onlinemodulerne bliver dog optagede, så du har mulighed for at se dem på et andet tidspunkt, hvis du en dag ikke har mulighed for at være med live), øve dine nye coachingværktøjer med dine medkursister i øvegrupper.
Du skal ved uddannelsens afslutning kunne dokumentere minimum 20 timers klientarbejde. Denne del kan foregå dels i øvegrupper og dels med udefrakommende klienter, og den ligger primært i anden halvdel af uddannelsen. Derfor er der længere mellem modulerne efter nytår.
Du skal desuden dokumentere minimum 10 timers egenterapi/coaching, hvoraf mindst 5 sessioner skal foregå hos en færdigtuddannet coach eller terapeut, som er godkendt af mig.
Den praktiske del af certificeringen foregår inden sidste modul, den skriftlige test laver vi på sidste modul.
Du kan tilkøbe undervisningsmateriale, så du desuden kan blive certificeret som NLP Practitioner.
“Jeg har erfaring med Jane som både terapeut i personlige sessioner og som underviser i kursussammenhænge. Og den primære kvalitet jeg føler går igen i alt hvad hun laver er: nærvær. Jane er utrolig nærværende på både det personlige plan med hendes smilende og imødekommende personlighed, men også på et højere mere spirituelt plan hvor hun med sin intuitive tilgang konstant er nærværende i den enkeltes process samt gruppen som helhed. Dette gør at man føler sig utrolig set, mødt og tryg når hun med kærlig hånd guider en helt ud til kanten for hvad man troede var muligt. Jane er utrolig klog på både personlig og spirituel udvikling, men skaber samtidig en meget reel og ligevægtig relation til sine kursister/klienter. Dette gør blandt andet at hun er enormt dygtig til at formidle det abstrakte og flyvske til meget konkrete og jordnære ting som giver en lov til virkelig at anke hendes undervisning/terapi og tage det med sig tilbage til hverdagen.
Kort sagt, vil jeg anbefale Jane til enhver der ønsker at føle sig mere hel, mere i kontakt med sit hjerte og sit højere selv, alle der ønsker dyb transformation og alle der ønsker at være en del af de smukke, nærværende og kærlige rum som Jane skaber i gruppesammenhænge.”Kvinde midt 20erne
Her er en film, hvor jeg fortæller lidt om Sjælslederuddannelsen (tidligere Spirituel Coach Uddannelse)
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål
Book din 30 minutters gratis optagelsessamtale nu. Du kan vælge at komme til min klinik på Købmagergade eller at vi holder mødet online.
Book din afklarings- optagelsessamtale her
Du kan også kontakte mig via mail eller telefon, hvis du har spørgsmål, eller har brug for en afklarende snak.